Sunday, June 2, 2013

Vi elsker vores by – Birkerød


En opdatering trænger sig på. Der er sket en masse sjove og spændende ting siden sidst på denne net-side.
Både Mogens og jeg har været aktive i Birkerød. Sammen med andre lokale beboere har vi dannet en bevægelse, en Facebook gruppe: Vi elsker vores by – Birkerød”.(Kig på Facebook for at se de ting, vi står for).  Vi vil have nyt liv i Bymidten, der skæmmes af alt for mange tomme forretninger. ”Bægeret flød over”, da Brugsen lukkede, og en af de helt centrale bygninger derved pludselig stod gabende tom. Siden starten i januar har vi opnået følgende: en demonstration på hovedgaden, en debataften der trak 120 mennesker, deltagelse i Handelsstands Foreningens Aftenåbent – samt udgivet et større ”Ide katalog”. Gruppen fortsætter ufortrødent arbejdet med jævnlige møder, og ser meget frem til at kunne skabe nyt liv og større aktivitet på Hovedgaden i Birkerød, f.eks. vil der hele sommeren være kunstmarked hver lørdag.

 
Kunstmarked
 
 Luc sælger
 
 
Vietnam og Cézanne
Malekursus på Mariehøjcentret
Jeg har deltaget i en ny vintersæson i AOF kursus i oliemaling ved Mable Rose. Jeg har lært meget.  Vi fik en ny opgave der hed ”Landskab som rum og historie”. Et møde mellem kultur og natur. Jeg valgte et motiv fra Vietnam, nemlig Thay pagoden uden for Hanoi, hvor vanddukke teatret startede. Det blev et rigtig stort flot billede (90 x 70) , hvor man fornemmer den fred og ro, som udstråler fra stedet. Det skal ses på afstand, for så zoomes man nærmest ind i vandets ro.
 
 
En anden opgave hed: CÉZANNE SET I NORDISK LYS. Alle Mables kursister skulle i år arbejde med den nordiske farveskala i kølige farver med udgangspunkt i den franske maler Paul Cézannes kendte maleri ”Æbler og appelsiner”, som han malede i perioden 1895-1900. Originalen kan ses i Paris på Musée d`Orsay. Som én stor fællesopgave og parafrase skulle vi alle male det samme motiv, og det var forbløffende at konstatere, hvor vidt forskelligt kursisterne har opfattet og løst denne opgave.
 
Jeg løste opgaven som et sart og køligt bøgelysegrønt forårsbillede.
 

Alle Cézanne malerierne var udstillet i hele april måned, ligesom vi sidste år udstillede Richard Mortensen som fællesopgave.
 
Maleinspiration i  Andalusien
 
 
 
 
 
Når man har familie, der bor et helt fantastisk sted med god plads. Når man gerne vil arrangere en malerejse for tre gode veninder der også maler, så er det oplagt at kæde de to ting sammen. Derfor blev Las Vistillas i Coin rammen om en uges ophold i maj. Vi inspireredes af haven, blomster og træer, væksterne, udsigten, lyden af springvand og frøernes kvækken. Der var masser af tid til at male, og samtidig lærte deltagerne af hinanden ved daglige oplæg af ca. 1 times varighed.
 
I den samme uge fejrede man  Fiesta de la Primavera (Forårsfestival).  Man fejrer det arbejdende folk og egnens frugtbarhed.  Coin’s skytshelgen ”La Senora de la Fuensanta” bliver båret ud til Ermitaen (Lille kapel), som ligger ca. 5 km fra Coin på en lille bjergtop. Skytshelgenen er et smukt lille kunstværk i sølv, filigran og brillanter, som siges at være blevet bragt til Coin af en korsridder. Hele maj måned er hun i Ermitaen, folk valfarter derop og der bliver afholdt messe hver dag. I byen konkurrerer man om hvem der kan skabe den smukkeste gade.
 
 
Fanget af Egypten
Man var meget stolt af at blive opfordret til at udstille sine 12 malerier fra Egypten på sin gamle arbejdsplads Nota i april måned. Til hvert billede havde jeg lavet en tekst der nøje beskrev, hvad der var min inspiration. Jeg fik god respons fra mine tidligere kolleger, der fortalte at de hyggede sig med mine egyptiske oplevelser, mens de spiste i Kantinen. Jeg havde lavet en folder og en plakat, der fulgte med udstillingen. Heldigvis var der ingen der ønskede at købe, for jeg vil nødig sælge dem. De repræsenterer alle store personlige oplevelser fra et kapitel af mit liv, der ikke kan gøres om.
 
Cairo on the Nile - en gruppe rejse
I marts var vi igen på et dejligt ophold i vores lejlighed i Maadi.
 Jeg lavede denne gang et Grafitti maleri, inspireret af den politiske situation
 
Mens vi var i her, planlagde vi en gruppe rejse ”Cairo on the Nile” til november for max. 18 personer. Den blev bagefter tilbudt vore venner og netværk, og der er nu 16 tilmeldte til turen. Vi har i alle årene haft lyst til at vise VORES Cairo frem, som - vi synes - er så enestående. Efter 3½ år som fastboende og med 2-3 årlige besøg gennem de sidste fem år, synes vi efterhånden at vi kender byen godt. Egypterne er et utrolig venligt og gæstfrit folkefærd, og de er kun glade for at modtage turister, der lægger penge i den slunkne statskasse. Den politiske situation i Egypten er noget ustabil, men i de områder vi plejer at komme er der fredeligt og roligt. Det er klart, at hvis situationen i november bliver så alvorlig at Det Danske Udenrigsministerium fraråder rejse til Cairo, så udskyder vi turen til et senere tidspunkt. Vi vover derfor at arrangere denne 10 dages rejse til Cairo, der vil fremvise de traditionelle turistmål, men specielt andre spændende steder, hvor turister normalt aldrig kommer. Gruppen skal bl.a. bo på hotelskibet ”Lady Diana”, der ligger på anker ved Nilen, lige udfor vores lejlighed.
 
 
 
 Lady Diana
 
 
Vores lejlighed i baggrunden

 
 
Om en rejse til Egypten
Maleriudstilling på baggrund af lokalt kunstner legat:
 
Kunstnerlegat oprettet 2010 af Kirsten og Mogens . Formålet er, at kunstnere fra Rudersdal kan blive inspireret af en udsigt og et område i Egypten, der i hundreder af år har inspireret kunstnere fra hele verden med sin skønhed. Der er fra lejligheden direkte udsigt til 12 pyramider, en koptisk kirke, palmelunde og til Nilen, der glider forbi. Legatet uddeles en gang årligt gennem Birkerød Kunstforening af legatbestyrelsen og kan ikke søges.

 Der var velbesøgt fernisering d. 25. maj med tale, musik og et glas vin.
Her er et foto af " de gode givere"!
 
 
 
 
 
 

 
 




 
 

No comments: