Forår 2011

Klippekort til Kairo
"Skal I nu til Kairo igen"!- spørger familie og venner. Ja vi må indrømme, at vi er ret vilde med vores lejlighed og har været på besøg flere gange denne vinter. Men som Mogens siger: Det er jo vores sommerhus. Heldigvis flyver Egypt Air nu igen direkte og til rimelige priser ligesom i de gode gamle dage, da både Mærsk og SAS fløj til Cairo.
Det har været utroligt spændende at følge med i den politiske udvikling siden januar måned, hvor vi rejste hjem lige da det var allermest spændende, nemlig d. 28. januar. Man kunne ikke ane at demonstrationerne resulterede i præsidentens afgang d. 11. februar. Nu er det dejligt at mærke den optimisme og forventning om bedre tilstande, som vi oplever fra alle de mennesker, som vi kender støder på i Cairo.
Vi var så heldige at UNICEF Holbæk arrangerede en Egyptens-dag d. 3. april under overskriften: "Egypten i Holbæk. Hvorfor er egypterne så utilfredse?". Det blev en rigtig god dag om Det nye Egypten med egyptisk mad, forevisning af filmen "Yacoubians Hus" og et indledende foredrag med power point af Mogens og jeg. Der var 65 tilhørere.



Her er nogle indtryk fra Marts 2011 i Cairo:

Omkring Tahrir (friheds)pladsen
Det siges at det var Mohamed El Baradei, der for et år tilbage plantede ideen om et oprør hos unge egyptere. I forskellige interviews i og udenfor Egypten talte han om ”forandring og frihed”. Det var de tanker, der startede revolutionen, der begyndte d. 25. Januar og sluttede med Mubaraks tilbagetræden d. 11. Februar.
Vi besøgte Tahrir pladsen d. 12. marts. Politiet havde få dage inden ryddet telte og folk, så der nu igen var almindelig trafik. Det Egyptiske Museum var genåbnet, dog ved indgangen bevogtet af et par tanks. Soldater sad skødesløst oven på vognene, drak te, sludrede og vinkede til folk. Egyptiske og udenlandske turister stod på fortovet og tog fotos af pladsen. Overalt var der en afslappet og rar stemning. Der var egyptiske flag på taxaer eller ud af vinduer. Der var boder, hvor man kunne købe flag, stickers og streamers, bl.a. selvklæbende nummerplader med 25. Jan 2011.
Der var flere unge par der gik med hinanden i hånden og par der gik ret tæt sammen, noget som vi ikke har set før.

Ved siden af Museet stod NDP`s hovedkvarter, brændt og svedent med gabende tomme vindueshuller, og når man kiggede ind gennem jerngitrene på P-pladsen, så man en række totalt nedbrændte biler. I avisen kunne man læse, at der var planer om at rive bygningen ned og lave en grøn park.
Politik:
Man har taget godt imod den nye Premier minister Essam Sharaf. Han siges at være et godt menneske, men kan han også handle og få noget sat i gang? Det handler nu om at få Egypten sat på det rigtige spor og så sætte fuld kraft på. Der har allerede været flere regeringer og ministre siden Mubarak gik af. F.eks. holdt mr. Abdel Monem El Sawy, som vi kender godt, kun én uge som kulturminister.
D. 19. Marts skal der være folkeafstemning, hvor man skal stemme for ændringer i grundloven. Alle de egyptere, vi kender, vil stemme – og det er så første gang i deres liv at de vil afgive deres stemme til et folketingsvalg. Der har nemlig været det krav, at man først skulle registrere sig hos politiet i sin kommune, og det har folk været hunde angste for at gøre. Nu tør man godt, for man er ikke mere bange for myndighederne.
Spændinger mellem forskellige grupperinger giver nye protester hver dag i det 80 millioner store land. Muslimer og kristne har stået sammen på pladsen og sagt ”vi er eet folk”. Alligevel kom det til et stort opgør i provinsen Helwan mellem to familier, hvor baggrunden var kærlighed mellem en kristen mand og en muslimsk kvinde. Begges familier var imod den amourøse forbindelse. Det kulminerede med et kæmpe familie slagsmål, hvor begge fædre blev dræbt. Efter begravelsen for den muslimske kvindes far begav en gruppe muslimer sig mod landsbyen Sol, hvor de satte kirken i brand. Nu lover myndighederne at genopbygge kirken.
Vores ven Ismail, der ser til vores lejlighed, fortalte at han en aften på eget initiativ startede en diskussion mellem kristne og muslimer i sit kvarter, fordi der var opstået en kontrovers mellem naboer om 72 pund, som den ene skyldte den anden. Diskussionen varede i mange timer og endte i enighed om at fortsætte den fredelige sameksistens i kvarteret og gøre noget i fællesskab for de fattige i området.
Medier og information
Det er en helt ny verden, der har åbnet sig efter at man nu for første gang kan tale og tænke frit. Det egyptiske Stats TV viser live diskussioner, hvor man debatterer. Alle kan se det arabiske Aljazeera der har sendt live fra Tahrir pladsen i hele perioden. Indtil nu har man ikke kunnet udtrykke sig frit uden at risikere at komme i fængsel. Alle snakker nu politik, og høj og lav udveksler meninger med hinanden.
På vej i toget ind til centrum d. 12. Marts var der mange der sad og studerede dagens avis. Der er skabt en ny interesse for at følge med og selv danne sig sin mening. Aviserne bringer hele tiden nye historier om Hosni Mubarak, hans kone Suzanne, de to sønner og svigerdøtre. Det kommer nu frem, hvordan de i årevis har ført penge over til deres private kontoer. F.eks. har Suzanne Mubarak løbende fået penge fra Biblioteket i Alexandria. Familiens kontoer i ind - og udland er fyldt med milliarder af pund og dollars, som er stjålet fra det egyptiske folk.
Vi grinte, da vi hørte historien om en taxa chauffør, der glædede sig over udsigten til at få udbetalt en million egyptiske pund til sig selv og sin familie. Hvordan kan du dog tro det, blev han spurgt. Jo, for når Mubarak familien tilbagebetaler alle de milliarder, som de har taget fra det egyptiske folk på 80 millioner mennesker, så vil hver egypter få udbetalt mindst en million hver. Så bliver alle rige! Der er en naivitet hos befolkningen, da de aldrig har været vant til at tage stilling eller blive spurgt.
Familien Mubarak er i husarrest, deres kontoer spærrede. Det samme gælder en lang række ministre, top embedsmænd og businessfolk. De første retssager mod ministrene er allerede i gang f.eks. mod den forhadte Habib al-Adly, tidligere indenrigsminister, der også havde ansvaret for tortur i fængslerne.
Jobs
Vores nabo, mr. Ali, der er shippingmand i Oman fortalte at han nu vil opholde sig mere i Egypten, for ”Egypt needs me”! Han vil også gerne investere i Egypten sagde han. Man kan håbe at også andre vil gøre det. Men fra borgerkrigen i Libyen strømmer egyptiske borgere nu hjem til Egypten i et antal på 1,5 millioner. Rigtig mange egyptere har haft gode jobs og tjent mange penge i nabolandet, men hvad skal de nu lave når de vender hjem? Der er i forvejen en kæmpe arbejdsløshed.
Loven, militæret og politiet:
Lovløshed præger hverdagen. Der plejer at være masser af politi på gaderne til at kontrollere folk og regulere trafikken i gadekryds. Der står også altid politi på vagt i skilderhuse foran bygninger. Nu så vi kun få politibetjente. I trafik kryds måtte bilister selv finde ud af at krydse gaden. Men det siges at de er ved at vende tilbage. Men politiet er meget upopulært, og da de får udbetalt så lave lønninger er der mange, der allerede er løbet fra deres job.
Flere store fængsler har åbnet sine porte og ladt fanger slippe ud. Man ved ikke hvem der har gjort det, men mange tror at det er Mubaraks tilhængere der står bag for at skabe mere kaos. Vi har hørt forskellige antal lige fra 7.000 til 70.000 fanger, der skulle være sluppet fri. Der har været plyndringer og afbrændinger af forretninger i visse distrikter forårsaget af kriminelle. Derfor fornemmes en form for lovløshed, der danner grobund for en masse rygte dannelser, noget som egypterne er rigtig gode til i forvejen. Der er rygter om røveri, voldtægt og overfald især om aftenen. Der er dog stadig udgangsforbud. I dagene under revolutionen var det fra kl. 15 – næste morgen, men nu er det fra midnat til kl. 6 morgen. Man skal ikke køre ud alene om aftenen.
Vi oplevede, at nogle venner modtog sms-beskeder med telefonnumre til SOS, politi og militær, så hvis der skete en noget, og politi ikke var i nærheden, så kunne man komme i kontakt og få hjælp.
Vi oplevede selv en aften at en ung mand med kniv trådte ud på vejen, da vi kørte på Ring Road hjem fra middag hos en bekendt fra den danske ambassade. Han stod pludselig der midt på vejen med en lang kniv i hånden og ville spærre os vejen. Det var tydeligt at nogle gutter stod i rabatten parat til at assistere ham. Ismail, vores chauffør, manøvrerede heldigvis uden om ham og vi kørte videre. Da Ismail havde sat os af og kørte hjem, kom han forbi det samme sted, hvor vi mødte den unge mand. Nu lå han på asfalten i håndjern og med et opbud af betjente omkring ham. Ismail standsede og vidnede om vores oplevelse. Fyren havde haft held til at standse og skramme en bil, hjulpet af banden. Der havde været slåskamp og politiet var blevet tilkaldt. Nu blev manden med kniven og hans venner taget med af politiet. Ismail mente at de unge fyre havde taget drugs.
Ny stolthed og solidaritet
Lise, egyptisk gift og boet i Cairo over 30 år siger, at hun kan mærke at egypterne har fået en ny adfærd. Man står i kø uden ”at hoppe over” i køen. Der vises større høflighed ved benzinstationer og i supermarkeder. Mange siger: det er vores land og vi er stolte over at være egyptere.
Der ryddes op. Der laves kampagner rundt om i områderne, hvor folk går sammen om at rydde op på gaderne og samle skrald. På den nærliggende fodgængervej over jernbanen var der mere ryddeligt end vi nogensinde har set før. Mon det kan vare ved, spørger man?
Hvordan vil det gå fremover? Kan det egyptiske folk virkelig ændre vaner og adfærd? Kan den mistillid der findes i samfundet med tiden ændres til tillid? Der er lang vej igen, men det tegner lovende.

Aktion: Kunstnerlejlighed
Vi fik den ide at stille lejligheden i Cairo til rådighed for billedkunstnere i Rudersdal kommune. Hvert år vil vi sende to kunstnere afsted i 14 dage til Cairo med rejse betalt. Her skal de inspireres af stedet, udsigten og kulturen. Sammen med Kunstforeningen har vi nu gennemført den første udsending: Johanne Foss og Hanne Salomon var afsted to uger i april måned.
De er netop kommet hjem og var begejstrede. Så får vi se, hvad der kommer ud af det. Vi ser frem til at vælge de næste to der skal afsted til næste år.


Til Norrköping med Amway
Jeg er blevet AMWAY-forhandler, hvad der indebærer at jeg holder produktmøder, deltager i diverse møder og konferencer.I februar var jeg til weekend seminar i Himmelstalundshallen i Norrköping sammen med 4.000 andre Amway forhandlere i norden.

En interessant oplevelse der var udfordrende, spændende og lærerig - og så traf jeg en masse nye venner. Hvor er det dejligt at være sammen med nogle, der er yngre end en selv.









Hanoi i Prins Henriks fodspor
Vi har denne vinter holdt foredrag/ power point diverse steder på Sjælland: Korsør, Slagelse og Næstved. Selvom om foredraget har været nogenlunde det samme, så har det hver gang været en ny oplevelse, for tilhørerne er forskellige. Men det har været sjovt at møde så mange forskellige mennesker, hvoraf nogle selv har været på Vietnam ture, og derfor kunne kommentere og supplere.


Der var en der spurgte: Savner I ikke tiden i Vietnam? Dertil svarede jeg: Det er jo derfor det er så dejligt at holde foredrag om et sted, hvor man har levet og været så glad for. Når man holder foredrag genoplever man alting og begejstringen bobler på ny. I Slagelse var der ovenikøbet en tilhører, der bad om vores autograf!

Et gensyn med Coin
Vi tilbragte en lille uge på familie besøg i Coin ved Malaga, hvor jeg kom første gang for 39 år siden. I familiens vidunderlige hus og ikke mindst haven nød vi bare at være og gå rundt i den vidunderlige have med skulpturer, appelsiner, citroner og avocadotræer. Det er tæt på paradis - og så findes der en kopi af Løvebrønden fra Alhambra i Grenada.












Nu ser jeg frem til en sommer der vil byde på læsning af gode bøger, af et kursus i portræt maling og et yoga kursus i Spanien. Det glæder jeg mig utroligt til. Hvis I er nysgerrige, så kig på min blog igen ved næste opdatering.